⭐⭐⭐⭐
”…og synge lange, lange bange sange”
Teatret st. tv. er ikke lige hvad jeg ville betegne som bange, men den gamle børnesang fra 1978 om de voksne, der også kan være bange, passer strålende ind i forestillingen PROJEKT FRYGT, som lige nu materialiserer sig på Folketeatret med Marianne Søndergaard og Lise Lauenblad i manegen.
De to garvede skuespillere kan umiddelbart godt virke som ild og vand, men i sammenspillet på den nøgne scene på Hippodromen, er de snarere som yin og yang, modpolerne der kun sammen skaber helheden. I PROJEKT FRYGT tager holdet os i collageform tættere på al den frygt som kryber ind på os i hverdagen, hvad enten vi vil anerkende det eller ej.
Om det er frygten for ikke at være forsikret nok, frygten for alle arters udryddelse, eller frygten for din børns skæbne, når de går alene hjem fra en tur i byen – alle former for frygt bliver hevet frem fra den bageste skuffe, den skuffe man normalt helst ikke taler om. Men det gør Marianne Søndergaard og Lise Lauenblad i den grad, i deres fine og frygteligt morsomme talkshow. I et par matchende storblomstrede pyjamasser sender de den ene punchline efter den anden ud til publikum, der først reagerer afventende, men til sidst må overgive sig til den intelligente humor. De to har sammen med Kamilla Wargo Brekling og instruktøren Line Paulsen skabt et sikkert rum for frygten, så den bliver en del af samtalen, og ikke får lov til at terrorisere os nede fra skuffen
PROJEKT FRYGT er til tider pjattet, af og til tænksom og alvorlig, og momentvis ret scary – men hele tiden frygteligt morsom.
Foto: Raphael Frisenvænge Solholm